Menu
Oprindeligt en rottefænger forklædt som en abehund – men i dag bruges Affenpinscheren mest af alt som en lille, livgivende selskabs- og familiehund.
Det mest karakteristiske træk ved en Affenpinscher er dens abe-agtige udtryk i ansigtet. Som ejer af en affenpinscher er det nærliggende at opfatte den lille “abe” som en ligemand. Simpelthen fordi den på en helt særlig måde ligner sin ejer.
Affenpinscheren elsker at være i centrum – både i familien såvel som når selskabet er inviteret indenfor. En varm og drilsk velkomst er en selvfølge, når man træder over tærsklen til et hjem, hvor denne dejlige hund er en del af familien.
Affenpinscheren er god til at tilpasse sig, og finder sig hurtigt til rette i livet i en lejlighed.
Affenpinscheren er intelligent. Det, du har held med at lære den, skal den nok huske – og den er også god til at finde på nye hundestreger for at underholde.
Affenpinscheren er generelt en nem hund at holde, når det kommer til at fysiske hygiejnebehov. Hunden fælder næsten ikke – heller ikke i sæsonen – og du skal være uheldig, hvis du tager den i at savle.
Du behøver ikke at børste din affenpinscher specielt ofte, for den fælder ikke. Til gengæld skal pelsen klippes en gang imellem, men det er heldigvis nemt at lære, og ikke specielt omfattende.
Affenpinscheren er som en klovn i hundekostume. Den finder altid på nye måder at underholde dig og resten af familien på, og den elsker at være centrum for opmærksomheden.
Affenpinscheren er klar til at gøre hele nabolaget opmærksom på det, hvis der er gæster på vej op til jeres hoveddør. Det samme kan desværre også gøre sig gældende blot folk går forbi ude på gaden.
Selvom affenpinscheren er lille og legesyg, så er den også kendt for ikke at have så godt et øje til børn. Den er hurtig til at blive utilfreds og snappe – også efter mindre børn. Med større børn er den dog fin.
Affenpinscheren er, trods sin høje intelligens, ikke specielt nem at træne. Man siger, at affenpinscheren er som en hund med en kats temperament og stædighed. Hav godt med tålmodighed, når den skal trænes.
Affenpinscheren har det bedst, når den er sammen med sin familie. Den er ikke god til at være alene hjemme – I bør derfor overveje hvordan jeres hverdag ser ud inden I anskaffer jer en hund af denne race.
Affenpinscheren er en sjælden hunderace, og der kan godt være lang ventetid på at få en. Skriv dig hellere op i dag end i morgen.
Nogle hunderacer holder sig mest for sig selv – også selvom de har hjemme hos en kærlig familie. Andre racer knytter sig blot til én person i familien, mens de mest familievenlige hunderacer kærligt opsøger alle familiemedlemmer.
Børnevenlige hunde er både karakteriseret ved at være milde i børns selskab, at kunne holde til fysisk leg samt evnen til at bevare roen på trods af høje lyde. For andre hunde forholder det sig stik modsat.
Selvom hunden er venlig overfor mennesker betyder det ikke, at hunden er venlig overfor dyr. Nogle racer udviser en stærkt beskyttende og nogle gange aggressiv adfærd; andre lader sig rive med af jagtinstinktet; og endelig er der de racer, der bare gør sig gode venner med andre dyr.
Nogle hunderacer hopper gæsterne i møde med begejstring og logrende hale – som havde hunden altid været venner med den fremmede. Andre racer har en tendens til at være mere tilbageholdende, direkte sky eller måske endda aggressiv overfor fremmede.
Mange tror, at små hunde egner sig bedre til livet i lejlighed. Men det er ikke altid tilfældet – og faktisk er det i højere grad hundens energiniveau, behov for aktivering og følsomhed (især overfor lyde fra over- og underbo), der er afgørende. En sensitiv hund med krudt i rumpen kan få en svær tilværelse på 4. sal i en boligblok.
Nogle hunderacer tager en lidenskabelig reprimande med rank ryg, mens andre racer trækker sig nedtrykt tilbage blot de får en løftet pegefinger. I hjem med høj aktivitet og et støjniveau over gennemsnittet er det godt, hvis hunden har en vis følelsesmæssig resistens. Følsomme hunde trives bedre i roligere hjem med faste rutiner.
Nogle hunde har det fint i eget selskab. Andre racer er disponeret for angst eller sågar panikanfald når ejeren går – de hyler, gør og bliver destruktive. Hundens evne til at være alene bør matche familiens hverdagsmønstre.
Nogle racer er nemmere at have med at gøre end andre – fx hvad angår træning og lydighed. En nem hunderace, der arbejder med dig per instinkt, er en fordel for nye hundeejere – for med alt nyt er der meget, der skal læres i begyndelsen.
Hunde med høj intelligens kan selvstændigt træffe beslutninger, gennemskue komplicerede opgaver og koncentrere sig, når det kræves. Intelligente hunde skal jævnligt stimuleres mentalt – præcis ligesom hunde med et højt energiniveau skal have lov at løbe energien af.
Nogle hunderacer er hurtige til at gennemskue hvad en kommando betyder, og lystrer med det samme for at få en godbid. Andre racer har brug for længere tid, flere gentagelser og stor tålmodighed fra ejeren, når der trænes.
Nogle hunderacer er specielt avlet til at jagte byttet i fuld fart ved første blik. Den stærke rovdrift kan være gavnlig på småvildtsjagten – men en solid hundesnor er også en nødvendighed, når I går ture.
Hunde med stor tyggetrang er ikke blot tilbøjelige til at bruge kæberne på skoene derhjemme – de kan også finde på at nappe blidt under aktiviteter. Hvis hunden vil have dig med et sted hen (fx for at vise dig en tom madskål), så kan racer, der kan lide at bruge kæberne, også finde på at trække dig med i tøjet.
Hunde med et højt energiniveau er altid klar på lege, gåture – og selvfølgelig også ballade. Mental stimulering er også vigtigt for en hund med et højt energiniveau – selvfølgelig tilpasset hundens intelligens.
Hunde med lavt energiniveau kan være vaskeægte sofahyggere, og har det fint med at dovne dagen afsted. Når du vælger en race, så bør hundens energiniveau matche dit eller familiens.
Hunde med høj intensitet er karakteriserede ved voldsomme bevægelser, høje lyde – og nogle gange dårlige manerer. Det kan kræve træning at socialisere disse hunde ordentligt.
Racer med lav intensitet har en mere rolig tilgang til tilværelsen.
Nogle racer har det fint med korte gåture – eller blot at blive lukket ud i haven et par gange om dagen. Andre hunde er tikkende energibomber, hvis ikke de aktiveres ordentligt i løbet af dagen.
Hunde med et højt aktiveringsbehov kræver lange gåture, masser af mental stimulering – men selvfølgelig også den rolige kontakt med ejer og familie.
Nogle hunde slipper aldrig hvalpestadiet helt, når det kommer til at lege. En legesyg hund tigger efter aktiviteter som var den sulten efter mad – og det behov skal selvfølgelig efterkommes.
Nogle hunderacer er mere disponeret overfor visse sygdomme end andre – også alvorlige. Du bør derfor være særligt opmærksom på hvilke sygdomme, din hund kan udvikle. Hold løbende øje med gængse symptomer.
Nogle hunde taber sjældent et eneste hår. Andre kaster pelsen af sig både sommer og vinter. En hund, der fælder meget, kræver masser af pelspleje og børstning for at sikre, at pelsen altid er i god stand – og at støvsugeren ikke skal svinges for meget.
Når hunden savler, så kan det være forstyrrende – især hvis det er meget. Her er der forskel på de forskellige racer. Der er ikke så meget at gøre ved det. Du bør derfor vælge en hund, hvor du kan tolerere mængden af savleriet.
Pelspleje handler ikke blot om at fjerne overskydende hår fra pelsen. Nogle hunderacer taber ikke pelsen af sig selv, og i disse tilfælde skal du sørge for at klippe den regelmæssigt. Mængden af bade, som hunden har behov for, svinger også fra race til race.
Affenpinscheren stammer som race helt tilbage til det 17. århundrede – omend man kan finde hollandske malerier med noget, der ligner denne race helt tilbage fra 1400-tallet. Højst sandsynligt er der dog her tale om forgængere i affenpinscherens avlsslægt.
Hunden opstod i Tyskland, men blev hurtigt brugt over det meste af det europæiske kontinent. Den var især vellidt i stalde, butikker og i landbruget, da den kunne holde disse områder fri for rotter og andre skadedyr. Flere steder blev den også lige så stille en fast bestandel af private hjem.
Med tiden blev affenpinscheren avlet mindre, så den begyndte at udgøre en selskabshund. Dens oprindelige rottefænger-funktion trådte i baggrunden, til fordel for en stigende popularitet blandt det private borgerskab. Dog er affenpinscherens præcise ophav stadig den dag i dag en gåde, der er gået tabt i de historiske tåger.
Hvis man skal nævne en by, der har været centrum for avlen af affenpinscheren, så er det München. Dog har avlen kun kortvarigt kredset om byen i 1800-tallet. Standarden for racen blev for første gang formuleret i sin helhed i Berlin i 1913.
Kærlig og nysgerrig, men altid årvågen – og så reagerer affenpinscheren på den mindste lyd som den terrier, den er. Det er nok det første, de fleste lægger mærke til, når blikket falder på denne hund: Den kan have svært ved at koncentrere sig. Det er ikke et udtryk for manglende vilje; sensitiviteten for selv de mindste lyde (for måske var det en rotte?) er kodet fast ind i hundens gener.
Affenpinscheren er loyal overfor sin familie, og vil gøre sit bedste for at være flokkens beskytter. Hvor godt hunden rent faktisk lykkes i denne rolle må vi antage svinger fra familie til familie. En gang imellem går det ud over andre hunde – og hvis den anden hund er fem gange så stor må affenpinscherens ejere altså træde til for at beskytte den lille.
Som med alle hunde gælder det også for affenpinscheren, at den skal socialiseres tidligt for at opnå en velafrundet personlighed senere i livet. Den skal udsættes for mange forskellige mennesker, synsindtryk, lyde og oplevelser så tidligt som muligt. At få besøg derhjemme, eller tage hunden med på besøg ude i byen, er fremragende måder at socialisere en affenpinscher på. Det samme gælder ture i nabolaget, på stranden eller i hundeskoven.
En typisk dag med en affenpinscher indeholder masser af leg og pjat – og også en let til middel portion træning. Hunden har meget energi. Inden aftentid skal du derfor ikke forvente, at den er klar på hygge og nusseri. Der skal ske noget.
Nok er affenpinscheren lille, men den ser altså sig selv som en stor vagthund. Og vagt, det holder den. Hunden tøver ikke med at alarmere hele nabolaget, hvis der skulle være nogen, der nærmer sig døren, eller en bil kører forbi udenfor. Her er det lydene, hunden reagerer på – og vil du have den til at holde op med at gø i disse situationer kræver det konsistent, tålmodig træning fra den er helt ung. Nogle affenpinschere vænner sig aldrig af med at gø i disse situationer, uanset træningens intensitet.
En affenpinscher er, mildest talt, stædig som en kat. Den vil gerne lære, og hunden har en fin intelligens, men træning kræver tålmodighed fra ejerens side af. Her er det vigtigt at fjerne distraheringer. Giv den gerne noget mad ca. 30 minutter inden træningen, så sulten og hundens deraf skærpede sanser ikke forstyrrer den. Husk godbidderne.
Modsat hvad man ellers skulle tro, så er affenpinscheren ikke specielt børnevenlig. Jovist, den elsker pjat, leg og drillerier – men det skal være på hundens præmisser. Små børn har den ikke meget tålmodighed overfor. Den kan også godt finde på at snappe, hvis den ophidses.
Hvis børneflokken i familien er ældre, så kan affenpinscheren fint indordne sig. Det er bare vigtigt, at børnene ved hvordan de skal lege med den – og hold gerne mindre børns leg med hunden under opsyn.
Affenpinscheren er en lille hund, der som voksen kommer op at veje mellem 3,2 og 4,1 kg. Over skuldrene vil den måle 23-28 cm. i højden. Hannen er typisk lidt større end hunnen.
Vi anbefaler, at affenpinscheren får ca. 70-140 ml. tørfoder af god kvalitet to gange i døgnet. Den samlede daglige mængde afhænger af hundens størrelse.
Affenpinscheren er ikke specielt disponeret for overvægt. Alligevel er det vigtigt, at du styrer hvor meget mad den får – og det gør du bedst ved at holde faste spisetider for den i løbet af dagen.
Affenpinscheren har generelt et godt helbred. Dog er der nogle få sygdomme, som denne race er særligt disponeret overfor. Hold øje med symptomerne, og kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl.
Den bedste kur mod disse sygdomme er godt med forebyggelse. Spørg kennelen ind til lignende sygdomme hos hundens forældre, og se om der er noget, du skal være ekstra opmærksom på.
Affenpinscherens pels er grov og ru, relativt kort på kroppen og en smule længere ved hovedet. Det er bl.a. dette, der giver hunden dens abe-agtige udtryk. Affenpinscheren fælder ikke meget, men regelmæssig børstning er nødvendig for at bibeholde pelsens karakteristiske struktur.
Hvis du børster din affenpinscher en gang om ugen burde det være tilstrækkeligt. Brug en grov børste først, og børst efter med en lidt tættere metalkam.
Det kræver mere at vedligeholde en affenpinschers pels – men her er du bedst tjent med at spørge kennelen ind til konkrete råd og instruktioner.
Alt om hunde er et informationsunivers, der skal gøre det nemt at være hund og hundeejer i Danmark.
Gå på opdagelse i sidens mange artikler, det omfattende racekatalog og meget mere.
